Hvordan bliver man professionel fodboldspiller?
By Jeppe MarquardsenDer er ingen tvivl om at vi er mange der drømmer om at spille fodbold på den store scene og måske endda ude i verden. Os der elsker fodbold har alle tænkt og drømt om at det er en selv der tager landsholdstrøjen på eller løber ud gennem spillertunnellen til den tribune, man selv engang stod på. Men hvordan kommer man så langt?
USA er meget unik. Både i college og den professionelle verden. Der findes ikke noget lignende andre steder i verden. De professionelle klubber i USA både hos herrer og kvinder har et ‘draft’ system. Her får holdene fra MLS and NWSL mulighed for at vælge de bedste collegespillere og derefter skrive fuldtidskontrakter. Derfor bliver der også holdt øje med næsten alle collegekampe fra mange af de professionelle hold i USA.
“The secret is to believe in your dreams; in your potential that you can be like your star, keep searching, keep believing and don’t lose faith in yourself” – Neymar
De åbenlyse forbedringer som teknik, fart, styrke, taktiske evner er elementer du hver dag selv kan træne for at blive bedre og dermed også øge din chance for at blive professionel. Men hvad hvis det ikke er nok? Hvad hvis du ikke lige bliver set, eller du løber ind i en dum skade eller noget helt tredje, som spænder ben for din lige vej til en kontrakt?
Det var tilfældet for to danskere ved navn Patrick, som begge blev vejet for lette til Hvidovre IFs 1. divisionshold. For begge spillere stod den nu enten på Danmarskserie-bold eller en rejse til USA for at forfølge drømmen. Efter 4 år på hhv. Clemson University og Michigan State University blev Patrick Bunk Andersen draftet af Toronto FC i 2019 og Patrick Nielsen af Atlanta United i 2020. Begge klubber er nogle af de største i hele USA med spillere der tidligere har spillet i topklubber rundt i Europas bedste rækker. Patrick Bunk spiller i dag fuldtidsprofessionel for Pittsburgh Riverhounds SC i USA i den næstbedste række og Patrick Nielsen er stadig hos Atlanta United.
Ville Patrick og Patrick have opnået det samme, hvis de var blevet i Danmark er umuligt at sige, men der er ofte langt fra Danmarksserien til en fuldtidskontrakt. De er to eksempler på, at når en dør lukkes så åbnes der en ny. Patrick og Patrick er ikke de eneste eksempler på, at man kan gå fra college til den professionelle verden både i USA og Europa. Mange tidligere Student-athletes i USA spiller i dag i Superligaen, Premier League, Bundesligaen, Tippeligaen og mange flere. At få et scholarship i USA er ikke ensbetydende med, at man bliver professionel, men det kan skabe dig de rigtige forudsætninger for, at netop du lykkedes.
Måske kan du blive den næste Patrick Bunk Andersen, Alex Morgan eller DeAndre Yedlin der kommer ud af college som den næste professionelle fodboldspiller.